Filmfestival hylder Sopranos-stjerne på Sicilien
Arrangørerne af en italiensk filmfestival planlægger en særlig hyldest til "Sopranos"-stjernen James Gandolfini, som onsdag døde af et hjerteanfald i Rom.
51-årige Gandolfini skulle have modtaget en pris ved filmfestivalen Taormina på Sicilien i weekenden.
Den specielle hyldest til Gandolfini vil sætte fokus på hans "talent og karriere", og filmfestivalens to arrangører er "dybt bedrøvede" over filmstjernens pludselige dødsfald.
- Han var den amerikanske skuespiller, som bedre end nogen anden har været i stand til at fortolke den italiensk-amerikanske karakter med hans personlighed, der var fuld af kontraster, ambition, smerte og humor, lyder det på festivalens hjemmeside.
Gandolfini blev berømt for sin rolle som gangsterboss i den populære serie "The Sopranos" - en rolle, som gav ham tre Emmy-priser.
Onsdag faldt skuespilleren om af et hjertestop i Rom. Lægerne forsøgte at genoplive ham i 20 minutter, før han blev erklæret død.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned