Skuespilleren Jeffrey Jones er bedst kendt for sin rolle som skoleinspektør i filmklassikeren "En vild pjækkedag" og pjækmåsen Ferris Bueller. Men nu er Jeffrey Jones også kendt som sexforbryder.
Skuespilleren er nemlig blevet idømt 250 timers samfundstjeneste i en sag om seksuel udnyttelse af en mindreårig dreng. Jeffrey Jones erkendte sig skyldig i anklagen.
Sagen stammer tilbage fra 2003, hvor Jeffrey Jones hyrede drengen til at posere til pornografiske billeder. Det koster ham ud over samfundstjenesten en betinget fængselsdom på tre år.
Jeffrey Jones blev dengang dømt til at lade sig registrere som seksualforbryder, og hvert år skal han opdatere sine personlige oplysninger hos myndighederne.
Det havde Jeffrey Jones imidlertid forsømt, og derfor faldt hammeren endnu en gang over ham ved retten i Los Angeles.
Den sexdømte skuespiller har medvirket i flere end 60 film eller tv-serier. Ud over "En vild pjækkedag" fra 1986 har han medvirket i "Ed Wood" og "Beetlejuice".
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker