Filmstjerne afslutter skolen som 42-årig
Mark Wahlberg har omsider bestået sin high school-eksamen. Det i en alder, der ville få de danske politikere til at jamre sig.
Den succesfulde skuespiller og producer er nemlig 42 år.
Det var en fattig og problemfyldt opvækst, der fik ham til at springe fra niende klasse i sin tid, fortæller Wahlberg.
- Mine omstændigheder var ikke anderledes end andre teenageres, som lever i et hårdt arbejderklassekvarter med stoffer, vold og kriminalitet, og som kæmper med at blive på den rette vej uden gode rollemodeller, skriver filmstjernen selv på en blog på Huffington Post.
Han er erkender, at han var usædvanligt heldig.
- De fleste, der dropper ud af high school ender ikke med succesfulde karrierer i Hollywood, skriver "Ted"-skuespilleren.
Derfor bør regeringen investere i uddannelse, så unges fremtid ikke afhænger af held, mener Mark Wahlberg.
Amerikanere, som ikke fuldfører high school, har større risiko for at ende som arbejdsløse, fattige eller med dårligt helbred.
Normalt afslutter unge high school, når de er 17-18 år. I Mark Wahlbergs tilfælde tog det 25 år ekstra.
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde