Filmstjerne forsonet med sin far
Efter indspilningerne af "99 Homes" fik Andrew Garfield talt ud med sin far om familiens problemer.
Under indspilningerne til dramafilmen "99 Homes" blev fiktionen lidt for virkelighedsnær for Andrew Garfield, der spiller filmens hovedrolle.
Faktisk krøb optagelserne så meget ind under huden på den 32-årige filmstjerne, at han besluttede sig for at gøre op med nogle af fortidens skygger.
- Fra jeg var mellem 11 til 17 år gammel, var stemningen meget anspændt i vores hjem. Der var hele tiden en så trykket og dårlig stemning, som jeg kunne mærke hele tiden, selv om vi nærmest kun snakkede sammen bag lukkede døre, fortæller Garfield i et interview med mediet E! News.
I "99 Homes" spiller skuespilleren bygningsarbejderen Dennis Nash, der bliver smidt på gaden, da hans hus ryger på tvangsauktion, og samtidig bliver han nødt til at arbejde for manden, der satte ham på gaden for at tjene penge til sin familie.
- Filmen havde en underlig healende effekt på forholdet mellem min far og jeg. Jeg tog snakken med min far om den lange, dårlige periode, vi havde sammen, siger "Spiderman"-stjernen og fortsætter:
- Vi græd, mens vi snakkede sammen i fem kvarters tid. Han var endelig i stand til at fortælle mig, hvorfor det gik så dårligt derhjemme, og hvad han havde lært af det, og jeg fik fortalt, hvor dårligt jeg egentligt gik rundt og havde det imens, siger Garfield, der endelig har fået opblødt det anspændte far/søn-forhold.
Filmen "99 Homes" kan ses fra torsdag den 5. november, hvor den får dansk biografpremiere.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker