Fire artister topper til Danish DeeJay Awards 2013
Foto: Grarup Jan/POLFOTO
Jan Grarup/POLFOTO
De har alle prøvet at være nomineret før. Så når det går løs igen den 31. marts i Ballerup Super Arena, burde der være styr på både nerver og forventninger.
Rune RK, DJ Noir og Alexander Brown samt DJ-duoen Svendstrup og Vendelboe er alle sammen nomineret til fire priser ved dette års Danish DeeJay Awards (DDJA).
Ifølge en pressemeddelelse er det typisk kun en enkelt eller to, der topper listen over de nominerede. Men i år er det altså anderledes.
Både Rune RK og DJ Noir har tidligere prøvet at toppe nomineringslisten, ligesom de begge også har prøvet at gå fra showet med flest priser.
Og for Rune RK, der er den, der har vundet flest priser igennem tiden ved DDJA, var det en dejlig nyhed, at han er nomineret til både "Årets Danske DeeJay", "Årets Producer", "Årets Remix" og "Årets Danske Upfront-Udgivelse":
- Jeg er superglad for igen at være blandt de nominerede til DDJA. Det ville selvfølgelig være dejligt at vinde, men lad os se, hvad der sker, udtaler han i pressemeddelelsen.
- Det er altid specielt at vinde til DDJA, og der har været mange gode minder, tilføjer han.
Første gang, Rune RK vandt til DDJA, var i 2008, hvor han tog hele fire priser med hjem.
Om han gør det igen afgøres den 31. marts, når Danish DeeJay Awards 2013 løber af stablen i Ballerup Super Arena.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde