Om mindre end to uger sender X Factor-gruppen The Fireflies sit debutalbum på gaden. Det sker den 18. oktober, når albummet "the Fireflies" udkommer.
Gruppen blev dannet i forbindelse med optagelserne til tredje sæson af "X Factor", der blev sendt på DR1 i begyndelsen af 2010.
Pigerne stillede egentlig op som solister, men blev til en gruppe på dommeren Soulshocks foranledning.
Siden X Factor-eventyret er det blevet til de to singler "It's Useless" og "25 Signs", og nu er det altså blevet tid til at sende gruppens første album på gaden.
Allerede nu kan man høre en forsmag på, hvad den nye plade indeholder, på gruppens hjemmeside http://firefliesdk.tumblr.com/.
- Pladen er lige om hjørnet, og vi syntes, at I fortjente en smagsprøve, når i nu har været så tålmodige og fantastiske. Glæder os så meget til at høre, hvad I synes, skriver The Fireflies på deres hjemmeside.
Numrene på pladen har hentet inspiration i den amerikanske countrypopgenre, hvor forbillederne hedder Taylor Swift og Dixie Chicks.
Sangene er blevet til i samarbejde med X Factor-mentor Carsten Soulshock, musiker og producer Nikolaj Nørlund samt sangskriverne Peter Biker, Peter Nørlund og Lene Dissing.
Gruppens ældste medlem, Julia Fabrin - den mørkhårede af countrypigerne - har også været med i sangskrivningsprocessen.
Ud over Julia på 23 år udgøres The Fireflies af Mathilde på 16 år og Henriette på 18 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker