Fireflies: Vi er alle bondbabes

X Factors eneste tilbageværende gruppe, pigetrioen The Fireflies, kan ikke vente med at vise de danske tv-seere deres helt egen fortolkning af det gamle Bond-nummer "For Your Eyes Only".

- Vi er alle tre totalt bondbabes, siger 23-årige Julia med et stort smil og tilføjer.

- For mig repræsenterer en bondbabe alt det, der er fedt ved at være kvinde.

Pigegruppen er meget bevist om, at X Factor er en kæmpe chance, som formentlig ikke kommer igen.

- Det her er en "once in a lifetime"-oplevelse, siger 18-årige Henriette, før gruppens yngste medlem tager ordet.

- Det giver et kæmpe kick at stå på scenen. Det er grunden til, at vi står her, og det skal vi huske at nyde, siger 15-årige Mathilde og overlader ordet til Julia.

- De fleste bands har ikke muligheden for at optræde med en ny sang hver fredag for 2 millioner mennesker. Vi kommer aldrig til at opleve noget lignende igen, siger hun.

X Factor er en sangkonkurrence, hvor der bliver indført nye genrer hver uge. Fireflies har profileret sig som en countrytrio, men alligevel går de de nye genrer i møde med oprejst pande.

- Mange vil måske tænke, at det er mærkeligt at se Fireflies med et Big Band, men vi er her for at lære, og så handler det om at gøre genren til ens egen, siger gruppens ældste medlem Julia.

Selv om Big Band og James Bond ikke rimer på Fireflies, så har pigegruppen en klar strategi.

- Vi glæder os til at vise jer, at vi er showets babes, siger Henriette.

/ritzau/

Countrygruppen The Fireflies håber på at blive aftenens bondbabes, når X Factor-cirkuset fredag aften tager en dry martini i hånden og går i James Bond-mode.

Offentliggjort Sidst opdateret