FN-boss jaloux på hestedansende hitkoreaner
Foto: Mark Baker/AP
Polfoto
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, måtte tirsdag erkende, at han ikke længere er klodens mest populære sydkoreaner, da han mødtes med den hotte hitmager Psy.
Ban Ki-moon siger, at han føler sig overskygget af landsmanden, som er blevet verdenskendt med YouTube-sensationen "Gangnam Style", hvor Psy danser sin karakteristiske hestedans.
Sangen er blevet afspillet hele 530 millioner gange, siden videoen blev smidt på nettet i juli.
- Jeg er lidt jaloux. Indtil for to dage siden var der nogle, der sagde til mig, at jeg er den mest populære sydkoreaner i verden. Nu må jeg overgive mig, siger FN-chefen, som også selv gav sig i kast med de skøre dansetrin.
Popstjernen Psy trøstede dog sin landsmand med, at Ban Ki-moon stadig er den anden mest populære sydkoreaner i verden.
- Han er i alle koreaneres hjerter - den bedste af de bedste. Det er rørende, at han kender til mig og har set min video, siger Gangnam Style-sangeren.
I USA har hitkoreaneren blandt andet optrådt ved MTV-prisuddelingen i Los Angeles og i talrige amerikanske talkshows. For eksempel lærte han Britney Spears sin hestedans i talkshowet "Ellen".
Også Hugh Jackman, som spiller mutanten Wolverine i actionfilmen "X-Men", har givet sig i kast med Gangnam-Style-trinene.
For nylig dukkede der en video op på YouTube, hvor de to herrer Jackman og Psy iført hver sit sæt drabelige køer giver den gas på dansegulvet.
På videoen kan man høre, at deres omgivelser morer sig herligt over superhelten og popsangeren.
- Jeg havde det rigtig sjovt med Hugh Jackman, skrev Psy efterfølgende på sin twitterprofil.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde