I sine unge dage var Bubba Smith han en af de bedste forsvarsspillere i amerikansk fodbold, og efterfølgende fik han succes på filmlærredet som en af hovedrolleindehaverne i Politiskolen-komedierne. Nu er Bubba Smith død i en alder af 66 år.
Charles "Bubba" Smith blev fundet død i sit hjem i forstaden Baldwin Hills. Han døde efter alt at dømme af naturlige årsager, oplyser politiet i Los Angeles. Senere denne uge bliver dødsårsagen endelig afklaret.
Den omkring to meter høje afroamerikaner havde gennem ni år en stor karriere i National Football League hos Baltimore Colts, Oakland Raiders og Houston Oilers.
Han vandt NFL-mesterskabet, Super Bowl, med Baltimore Colts i 1970, men steg til yderligere berømmelse som den gigantiske og godmodige politimand Moses Hightower i seks Politiskolen-film.
Ud over sin filmkarriere var Bubba Smith også et kendt ansigt som den gennemgående figur i reklamer for Miller Lite-øl.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde