Selvom man er en højt betalt sangerinde med sit eget tøjmærke og millioner af fans, så kan man sagtens have det dårligt med sig selv.
Det havde Gwen Stefani, efter hun havde født sin søn nummer to. Hun følte sig både ulækker og tyk, og hendes dårlige selvtillid resulterede i, at hun ikke kunne skrive nye sange til bandet No Doubt, hvor hun er frontfigur. Hun fik simpelthen en skriveblokade.
Det var årsagen til, at hun i stedet valgte at tage på en turné.
- Jeg havde ikke planlagt at skulle på turné, jeg havde lige født Zuma, og jeg følte mig så ulækker. Jeg var så stor, og jeg følte, jeg havde mistet min kontakt til omverden, og at jeg bare ikke var sej, fortæller hun og fortsætter.
- Jeg prøvede at skrive en sej sang, men jeg kunne bare ikke, siger sangerinden.
No Doubt blev genforenet i 2009 efter fem års dvale, og det var egentlig Gwen Stefanis plan, at bandet skulle udgive et nyt album med det samme.
- Jeg havde det så dårligt, for jeg havde et helt band, der ventede, men jeg kunne bare ikke skrive. Så derfor besluttede vi at tage på turné i stedet, fortæller hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker