Fødselsdags-Zangenberg danser hele natten
Julie Zangenberg festede hele natten til lørdag for at fejre sin fødselsdag. Foto: Polfoto/J¯RGENSEN JAKOB
Polfoto/J¯RGENSEN JAKOB
Natten til lørdag brugte Julie Zangenberg på at feste og danse med sine veninder for at fejre sin 26-års fødselsdag søndag.
Hun blev i sin tid kendt for sin rolle som Klatretøsen, men natten til lørdag var Julie Zangenberg mere en dansetøs.
I hvert fald lagde den danske skuespillerinde efter en bytur et billede op på Instagram, hvor hun storsmilende står med hænderne over hovedet, og hvor billedteksten forklarer, at hun ser glad ud, fordi hun har brugt hele natten på et dansegulv.
- Og hun dansede hele natten! Tak for en fantastisk aften i går, skriver skuespillerinden og modellen således om billedet.
Grunden til, at Zangenberg brugte natten til lørdag i nattelivet, var, at hun fejrede sin fødselsdag sammen med sine veninder. Og selv om "Heartless"-stjernen først fyldte 26 år søndag, var der både plads til middag og dansefest allerede fredag.
- Jeg har først fødselsdag på søndag, men nu holder jeg fødselsdagsmiddag og fødselsdagsaften for mine elskede piger i aften, skrev den 26-årige stjerne fredag aften om et Instagram-billede, hvor hun sidder sammen med otte veninder om to runde borde, der er fyldt med champagne.
Zangenberg er for tiden i gang med at filme til nye afsnit af den danske tv-serie "Heartless", hvor hun spiller den kvindelige hovedrolle Sofie.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde