Et sted i Midtjylland låst inde i en bankboks ligger en filmoptagelse med en brølstiv Anders Fogh Rasmussen. En optagelse, hvor Fogh både synger og holder foredrag i en ordentlig brandert.
Optagelsen stammer fra et komplot mod stivstikkeren Anders, der blev sat i værk af hans gymnasiekammerater. Det skete under en studietur til Amsterdam, hvor kammeraterne rottede sig sammen mod landets senere statsminister.
- Vi skiftedes til at give omgange, så det ikke var påfaldende, den måde, han blev drukket i pelsen på. Som gode kammerater drak vi ham mildest talt lammestiv, fortæller gymnasiekammeraten Klaus.
Historien om den stærkt berusede Fogh stammer fra programmet "Anders Fogh Rasmussen - hele historien", der sendes på TV 2 den 20 oktober.
Her afslører hans gymnasiekammerater, at man planlagde et komplot mod Fogh. Han skulle drikkes fuld og filmes. Båndet skulle så gemmes og sendes til Ekstra Bladet den dag, Fogh ville blive minister. Det skete dog aldrig.
Trods de store mængder øl og genever og tiden, der siden er gået, husker Fogh godt episoden.
- Jeg sang, og det er blevet fortalt, at jeg holdt foredrag på engelsk om fordelene ved at blive medlem af fællesmarkedet, siger Anders Fogh Rasmussen.
Det var irritation over, at Anders Fogh Rasmussen i sin ungdom var en stivstikker, som altid gjorde meget ud af at bevare kontrollen, der fik gymnasievennerne til at planlægge komplottet.
Dagen efter var der dømt tømmermænd i overordentlig ubehagelig grad til den senere statsminister. Og tro det eller lad være, men siden har Fogh ikke haft en ordentlig kæp i øret.
- Nej, i hvert fald ikke noget, der er værd at snakke om, fortæller Anders Fogh Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker