Folkekær skuespiller trækker sig fra rolle
Skuespillerinden Ghita Nørby trækker sig fra en teaterrolle på grund af overbelastning.
I en alder af 80 år har den folkekære skuespillerinde Ghita Nørby stadig mange jern i ilden, men nu må hun erkende, at hun har taget munden for fuld.
Skuespillerinden trækker sig derfor fra forestillingen "Skærmydsler", skriver Folketeatret i en pressemeddelelse. Det pludselige exit sker som følge af overbelastning efter en tid med lidt for meget fart på.
Den seneste tid har Ghita Nørby både haft gang i filmlancering, bogudgivelse samt prøver, og til sidst blev det altså for meget.
- Mit arbejde med filmlancering og bogudgivelse oven i prøveforløbet på "Skærmydsler" har vist sig at være for stor en mundfuld, og jeg må sande, at jeg har gabt over for meget, siger hun.
På Folketeateret er man ærgerlige over, at den folkekære skuespillerinde ikke længere skal være med på scenen, men de forstår godt, hvorfor hun måtte sige stop.
- Det har været en stor fornøjelse at arbejde med Ghita Nørby. Vi er kede af, at Ghita har set sig nødsaget til at trække sig fra forestillingen, men vi har fuld forståelse og respekt for hendes beslutning og ønsker kun at give Ghita ro til at komme til hægterne igen. Vi beklager meget de gener, dette vil give for vores publikum, siger teaterchef Kasper Wilton.
Folketeatret arbejder nu på højtryk for at finde en skuespillerinde, der kan overtage rollen som Hertha i teaterforestillingen, der bl.a. også har Preben Kristensen og Malene Schwartz. Premieren på forestillingen er nu udsat, og en endelig dato vil blive meldt ud, så snart der er fundet en løsning.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker