Ford efter flystyrt: Husker intet
I marts styrtede skuespilleren ned med sit fly, og nu klarlægger havarirapport nogle af detaljerne.
Veteranskuespiller Harrison Ford kom alvorligt til skade, da han på dramatisk vis måtte nødlande sit lille sportsfly, kort efter det lettede fra lufthavnen Santa Monica i Los Angeles 5. marts i år.
Den 73-årige Oscar-nominerede filmstjerne anmodede øjeblikkeligt kontroltårnet om at vende tilbage, men motoren var allerede stærkt svækket, fastslår havarirapporten, som blandt andet Yahoo bringer.
- Piloten fortæller, at han ikke prøvede at genstarte motoren, men i stedet forsøgte at opretholde flyvehastigheden og drejede derefter til venstre for at vende tilbage mod lufthavnen, lyder det fra sikkerhedsmyndighederne, National Transportation Safety Board (NTSB).
- I løbet af den manøvrering indså piloten, at han alligevel ikke var i stand til at nå landingsbanen.
Rapporten viser, at det var en fejl i en del af karburatoren, der førte til motorsvigtet.
- Piloten husker ikke mere om ulykken. Efterfølgende ramte flyet toppen af et omkring 20 meter højt træ og ramte derefter jorden ved et åbent område på en golfbane, fastslår NTSB.
"Indiana Jones"-stjernen var ved bevidsthed, men hårdt medtaget, da redningsfolk kom frem til ulykken, men alligevel kunne den aldrende actionhelt efterfølgende udskrives uden varige mén.
- Han havde intet andet valg end at foretage en nødlanding, hvilket han gjorde sikkert. Han kom til skade og er på hospitalet og får behandling. Skaderne er ikke livstruende, og han ventes at komme sig helt, lød det fra skuespillerens talsperson, Ina Treciokas, kort efter ulykken.
Harrison Ford kan ses i den syvende "Star Wars"-film, "The Force Awakens", når den får dansk biografpremiere den 16. december.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker