Forelskede sig på festival: Karismatisk dronning fejrer fødselsdag
Selv om dronning Máxima i dag er hollandsk statsborger, holder hun stadig fast i sin argentinske baggrund, har hun tidligere fortalt ifølge Hello! Magazine. (Arkivfoto) Foto: Peter Nicholls/ReutersPeter Nicholls/Reuters
Dronning Máxima kom til verden som borgerlig argentiner, men er i dag gift med Hollands regent.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Næste år runder dronning Máxima, der er gift med Hollands regent, kong Willem-Alexander, et skarpt hjørne. Men først fylder hun 49 år, og det sker søndag den 17. maj.
Dronning Máxima blev født borgerlig og kom til verden i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, i midten af maj 1971 og fik det fulde navn Máxima Zorreguieta Cerruti.
Hun har en universitetsgrad i økonomi, og med den baggrund har hun arbejdet verden over i internationale virksomheder i hjemlandet Argentina, Belgiens hovedstad, Bruxelles, og i den amerikanske storby New York.
Det var dog i den spanske storby Sevilla, at hendes skæbne blev forseglet. Under en festival i 1999 mødte hun kong Willem-Alexander, som på daværende tidspunkt var Hollands tronarving.
Ifølge mediet nettavisen.no friede han til hende under en skøjtetur nær det hollandske kongeslot, og parrets forlovelse blev annonceret i marts 2001.
Annonce
I februar 2002 giftede de sig ved et vinterbryllup. Først blev parret viet ved en borgerlig ceremoni og efterfølgende ved en kirkelig ceremoni.
På sin store dag måtte bruden dog undvære sin far, som ikke var inviteret med grundet hans baggrund og position under det argentinske militærdiktatur.
Da ceremonierne var veloverstået, var dronning Máxima ikke længere borgerlig argentiner, men royal hollænder. Og selv om hun i dag er hollandsk statsborger, holder hun stadig fast i sin argentinske baggrund, har hun tidligere fortalt ifølge Hello! Magazine.
Dronning Máxima har sammen med sin 53-årige royale gemal, kong Willem-Alexander, 13-årige prinsesse Ariane, 15-årige prinsesse Alexia og den 16-årige tronfølger, prinsesse Catharina-Amalia.
Kong Willem-Alexander og dronning Máxima blev Hollands regentpar i april 2013, da kong Willem-Alexanders mor, prinsesse Beatrix, der på daværende tidspunkt var regerende dronning, abdicerede.
Det hollandske regentpar, kong Willem-Alexander og dronning Máxima, var på statsbesøg i Danmark i 2015. Her ses dronningen i selskab med kronprinsesse Mary. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau ScanpixSimon Læssøe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker