Den voldssigtede Hollywood-skuespiller Charlie Sheen kan ikke nøjes med at være med over telefonen, når høringen i sagen mod ham går i gang den 8. februar.
En dommer i staten Colorado har ifølge britiske BBC News afvist ønsket fra Sheens advokater og afgjort, at den 44-årige komikers tilstedeværelse i retten er påkrævet.
Charlie Sheen blev første juledag anholdt i sit og konen Brooke Mueller Sheens hjem i Aspen mistænkt for blandt andet at have truet sin hustru med en kniv, efter at hun havde meddelt, at hun ønskede en skilsmisse. Stjernen fra tv-serien "Two and a Half Men" skulle blandt andet have sagt: "Du gør klogt i at være bange. Hvis du fortæller nogen noget, slår jeg dig ihjel", hvilket han dog selv afviser blankt.
Siden juleidyllen blev ødelagt hos familien Sheen, har Brooke Mueller Sheen befundet sig i hjemmet i Aspen sammen med parrets ni måneder gamle tvillingdrenge.
På trods af de dramatiske begivenheder ønsker begge parter ifølge deres advokater at blive forsonet med hinanden, da de stadig er "meget forelskede".
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker