Forfatter Gretelise Holm vinder prisen for årets krimi
Forfatter Gretelise Holm er oprindeligt uddannet journalist og har tidligere arbejdet for Børsen, Berlingske og Politiken. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Den 73-årige forfatter modtager den prestigefyldte Harald Mogensen-pris for sin roman "Dødfunden".
Når prisen for årets bedste spændingsroman skal overrækkes på Krimimessen i Horsens til marts, bliver det forfatter Gretelise Holm, der kan gå på scenen som vinder.
Hun er nemlig årets modtager af den såkaldte Harald Mogensen-pris, som uddeles af Det Danske Kriminalakademi.
Det oplyser forlaget HarperCollins i en pressemeddelelse.
Gretelise Holm modtager prisen for sin roman "Dødfunden" fra 2019, som handler om antropologen Ellinor Green, der som 62-årig findes død i sit hjem, uden at dødsårsagen umiddelbart kan fastslås.
Og prisen betyder meget for den 73-årige forfatter.
- Jeg blev da utrolig glad, for det er virkelig en stor udmærkelse, siger Gretelise Holm, der som det første ringede til sine børn efter at have fået beskeden.
- De skal da vide, at deres mor kan endnu, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Som vinder af Harald Mogensen-prisen skal Gretelise Holm repræsentere Danmark i kampen om den skandinaviske krimis fornemste pris, Glasnøglen, som danske Jussi Adler-Olsen, norske Jo Nesbø og svenske Stieg Larsson tidligere har vundet.
Gretelise Holm er forfatter til knap 40 bøger og har foruden "Dødfunden" senest udgivet antologien "På tryk - Gennem et halvt århundrede" med udvalgte artikler, essays og noveller.
Hun vil få overrakt Harald Mogensen-pris på Krimimessen i Horsens, som afholdes den 28.-29. marts.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet