Forlovet kendispar inviterer fan til højbord
Foto: Polfoto/Kenneth Meyer
Polfoto/Kenneth Meyer
Kom med et bud på et "parnavn" og vind en plads ved højbordet. Sådan lyder tilbuddet fra Casper Christensen, der for knap tre uger siden annoncerede sit kommende bryllup med kæresten Isabel Friis-Mikkelsen.
- Det forestående bryllup kræver et parnavn på højde med Brangelina, KimYe, Bennifer, Posh and Becks, Ashmi, TomKat, Jethroux, og Billary... Kom med dit bud - vinderen kommer med til højbord!, skriver Casper Christensen på sin Facebookprofil.
Og forslagene strømmer ind. Siden opslaget blev offentliggjort fredag, er hele 539 fans kommet med deres unikke bud på et fællesnavn til de to turtelduer.
Blandt forslagene, der vidner om stor opfindsomhed hos komikerens fans, er navnene: "Casibella", "Isabaspe", "Friistensen", "The King of casis", "C-Bel", "Capic" og "Friissen & Chrissen".
- Iscas - som den nerve man får ondt i røven af, hvis den sidder i klemme, foreslår Helle Pallisgaard fra Aarhus.
Flere fans har ladet sig inspirere af Casper Christensen og Frank Hvams Klovn-film "Klovn the Movie" fra 2010, hvilket har ført til navne-forslag som: "Tour de Friis" og "Castello Alleycat".
Flere af buddene henviser desuden til den lidt specielle situation, at den forestående brud, Isabel Friis-Mikkelsen - som efternavnet afslører - er datter af Casper Christensens kollega og personlige ven Jarl Friis-Mikkelsen.
Et eksempel er navneforslaget "Jarlens død", som ironiserer over svigerfars eventuelle reaktion på forlovelsen. Navnet er samtidig titlen på et afsnit af Klovn-serien, hvori Jarl Friis-Mikkelsen, i rollen som sig selv, falder død om i en bowlinghal.
- Indtil videre er jeg meget på Casis, afslører den kommende brudgom og tydeligvis smaskforelskede Casper Christensen selv på Facebook.
Navnekonkurrencen fortsætter på Facebook, frem til Casper Christensen annoncerer en vinder.
Newspaq
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker