En velkendt forretningskvinde indrømmede torsdag, at hun selv har prøvet kokain.
Har du nogensinde prøvet kokain, spurgte anklageren.
- Ja, da jeg var ung, lød svaret.
Kvinden er tiltalt for at have modtaget op mod 170 gram kokain over en årrække. Den anklage nægter hun sig skyldig i.
Trods protester fra medierne besluttede dommeren i Københavns Byret, at kvindens identitet fortsat skal holdes hemmelig.
- Det er ikke sagens grovhed, men alene sagens person, der tiltrækker sig pressens opmærksomhed i denne sag, lød begrundelsen fra retsformand Jørgen Lougart.
Kvinden, der selv bevæger sig blandt de kendte, blev også afhørt om sit forhold til flere af de andre mistænkte i narkosagen.
- I min familie vælger vi ikke vores venner på grund af deres manglende eller eksisterende sociale baggrund, sagde hun i retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde