I flere år har man på hjemmesiden whenwillamywinehousedie.com kunne gætte på, hvornår sangerinden Amy Winehouse ville trække vejret for sidste gang.
Fire mennesker gættede rigtigt, da de mente, at lørdag den 22. juli ville blive sangerindens dødsdag, og en bruger, der forudsagde at det ville blive den dato allerede i december 2007, vil nu modtage en Ipod Touch for at have vundet den makabre konkurrence.
Det fortæller en note på hjemmesiden.
- Siden vi lancerede denne hjemmeside, har vi fået hundredtusindvis af klik, 237 hademails, hvor der står at vi er djævlen i forklædninger, og så har 96.026 mennesker givet et bud.
- Ud af alle disse var fire korrekte. Den første, der gav et korrekt bud, gjorde det den 21. december 2007, og hun vinder en Ipod Touch. Vi kontakter hende via email, skriver folkene bag hjemmesiden.
Inden sangerindens død opfordrede de til at gætte løs, således at brugerne også kunne tjene på hendes deroute.
- Vi skal alle møde vores skaber en dag, men Amy Winehouse kan åbenbart ikke vente. Hun kan skrive og synge en smuk sang, men af en eller anden årsag har hun valgt at deltage i et selvskadende derby, skriver de og fortsætter.
- Amy er på vej af sted, og da verden profitterer på hendes nedtur, synes vi kun, det er fair, at du også skulle have muligheden for at tjene på det. Gæt dagen for hendes sidste åndedræt og bliv kronet som Hr. eller Fru Død. Vinderen bliver belønnet med en Ipod Touch.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker