Når der torsdag aften er premiere på Jodie Fosters nye film, "Beaver", på South By Southwest filmfestivalen i Texas, er det med Mel Gibson i hovedrollen.
Gibson, der har en lang og glorværdig Hollywood-karriere bag sig, har igennem længere tid været gennem den kulørte presses vridemaskine på grund af stridigheder med ekskonen, Oksana Grigorieva, men Jodie Foster har altid holdt hånden over sin gode ven.
- Jeg elsker den mand. Hans optræden i den nye film vil jeg være ham evigt taknemmelig for. Han bragte et helt livs smerte ind i rollen - en smerte, der er en stor del af Mel, og som jeg syntes, folk skulle have en chance for at opleve, siger hun til The Hollywood Reporter.
55-årige Mel Gibson har gennem mange år kæmpet med et heftigt alkoholmisbrug, og hans udtalelser er blevet beskyldt for at være homofobiske, antisemitiske og racistiske. Alligevel har Jodie Foster været fortryllet siden de arbejdede sammen på "Maverick" i 1994.
- Han er ikke nogen helgen. Han er stor i slaget, og han gør ulækre ting, som din lille nevø kunne finde på. Men jeg vidste, i det minut jeg mødte ham, at jeg ville elske ham resten af mit liv, siger hun.
I "Beaver" spiller Mel Gibson en deprimeret chef for en legetøjsforretning, der vælger at alliere sig med en hånddukke i form af en bæver for at kunne kommunikere med sin kone og sine omgivelser.
Jodie Foster både instruerer og spiller rollen som Gibsons kone.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde