Fotos: Vild med dans-stjerne overrasket med polterabend
Mattias Hundebøll har tidligere beskrevet sin kone som "en overscoring". Foto: /ritzau/Mortensen Jesper
/ritzau/Mortensen Jesper
Tv-vært Mattias Hundebøll blev gift med Marie Plum i juni sidste år, men holder stor bryllupsfest til sommer.
I sommeren 2016 kulminerede kærligheden mellem tv-værten Mattias Hundebøll og journalisten Marie Plum.
"Vild med dans"-deltageren og rockmusikeren giftede sig med sin modelkæreste ved en udendørs ceremoni den 18. juni.
Da parret annoncerede vielsen på Instagram, afslørede Marie Plum samtidig, at hun og Hundebøll ville holde den helt store bryllupsfest den følgende sommer.
Så i anledning af, at bryllupsfesten nærmer sig, havde et slæng af Mattias Hundebølls venner kidnappet gommen lørdag den 29. april. Hundebøll skriver på Instagram, at han havde "den fedeste fest nogensinde - uden sammenligning".
- Den dag vil jeg aldrig glemme! De bedste og dejligste venner samlet i de mest fantastiske omgivelser, man kunne ønske sig. Og det endte med at blive den sjoveste, vildeste og mest rablende dag og nat i mit liv!, skriver Mattias Hundebøll til et gruppefoto.
Ifølge TV3-værten bød dagen blandt andet på konkurrencer, fodboldkamp på storskærm, massage og quizzer.
- Jeg har aldrig følt mig heldigere end i dette døgn som hjemmeværnsmand sammen med mit eget private vanvidsregiment. Elsker jer alle sammen!, jubler han og fortsætter:
- Historiens værste tømmermænd tages derfor med et smil - og en konstatering - det er kun én gang i livet, at man skal feste så voldsomt, lyder det fra ham.
34-årige Hundebøll og 33-årige Plum fik sønnen Carl-Egon i oktober 2015.
Se nogle af billederne fra Hundebølls polterabend her:
https://www.instagram.com/p/BTjaPWMBLVI/?taken-by=jahatten
https://www.instagram.com/p/BTdf5LnBHoB/?taken-by=jahatten&hl=da
Se et bryllupsbillede her: https://www.instagram.com/p/BG03zwWyAs8/?taken-by=marieplumski
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde