Sidste sommer var hun på turné med den danske DJ Morten Breum, som hun lavede hittet "Every Time (You Look At Me)" sammen med, og på YouTube har hun stor succes med sine filmiske videoer.
Og i udlandet er de vilde med danske Sisse Marie.
- Jeg har arbejdet hårdt for at være, hvor jeg er nu. Dengang var jeg var bare en pige, der gerne ville please. I dag ved jeg, hvad jeg vil. Og jeg tør sige det. Men det er fedt at se tilbage og tænke hold kæft en rejse, det har været, forklarer hun
Ud over at filme i Las Vegas, optræde i konfetti-regn på Times Square, indspille i stjernespækket pladestudie og optræde for skrigende fans i Kina, er der en oplevelse, der skiller sig ud:
Da Sisse Marie optrådte på Playboy Mansion. Det er noget, som er de færreste danske kunstnere forundt.
- Gæsterne var stinkende rige og kom til L.A. i deres store amerikanske biler fra hele USA. Der var silikonebryster, numseimplantater og bunny-kostumer over alt. Men Hef (Hugh Hefner, red.) havde movie-night, så musikken måtte ikke skrues op før ti, fortæller hun.
Selvom oplevelsen ville være nok til at give enhver stjernenykker, forholder Sisse Marie sig meget roligt til det.
- Jeg er jo bare en jyde fra Aalborg. Når jeg ringer hjem, falder jeg på plads igen. Alt er så kontrastfyldt, så det er vigtigt at være bevidst om sin rolle, hvor man er. Det var fascinerende, det var plastic fantastic. Som en reality-serie eller en film. Men det var bare et job. Jeg giver mig lige så meget på en klub i Jylland, slår hun fast.
Men Sisse Marie kan andet end at stå på scenen. Hun er også ene kvinde i plade- og produktionsselskabet Nexus og sætter en ære i at kunne håndtere alt fra sangskrivning til teknik selv.
Netop nu er Sisse Marie aktuel med en ny single. Den hedder "Kill For Your Love", og videoen er optaget på den legendariske Route 66 i Las Vegas' ørken.
Se Sisse Maries nye video på www.sissemarie.com
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker