Fræk betjent vender tilbage i 2016
Foto: free/Chris Pizzello
free/Chris Pizzello
Er man fan af de tre oprindelige "Beverly Hills Cop"-film, eller på dansk "Frækkere end politiet tillader", skal man måske lige vente et øjeblik med at holde vejret i spænding.
For godt nok er der en ny, fjerde film på vej, men den vittighedsspyende betjent kan først ses i biograferne om knap to år. Helt præcist den 25. marts 2016. Det skriver filmsiden Deadline.
Fremtiden for den hyperpopulære filmserie har ellers ikke altid været så skrevet i sten, som den nu ser ud til. Tilbage i 2011 fortalte seriens hovedperson Eddie Murphy, at han var i gang med en tv-udgave med Axel Foleys søn som omdrejningspunkt.
Den amerikanske kanal CBS lod holdet producere en timelang pilot, men droppede projektet kort før, det for alvor kom i gang i maj 2013.
Filmseriens fjerde udgave vender tilbage til Foleys hjemby Detroit. Forfatterne bag er Josh Appelbaum og Andre Nemec, der har skrevet film som "Mission Impossible - Ghost Protocol" og "Teenage Mutant Ninja Turtles".
Instruktøren er Brett Ratner, der også blev kædet sammen med endnu en film i serien helt tilbage i 2008. Dengang lød udgivelsesdatoen på en dag i 2010. "Beverly Hills Cop 4" har altså været undervejs i otte år, når den forhåbentlig får sin endelig premiere i 2016.
Newspaq
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker