Frække Jennifer vækker opsigt

Måske er det vinterkulden og savnet af sommer og bar hud, der har fået de amerikanske medier til at spærre øjnene op. I hvert fald er det mest omdiskuterede beklædningsemne i Hollywood lige nu Jennifer Anistons bare ben.

Ved weekendens Golden Globe-prisuddeling mødte "Venner"-stjernen op i en lang sort kjole med megaslids til øverst på låret. Også skuespillerindens venstre skulder fremstod ganske udækket af den meget omtalte kjole.

Jennifer Aniston er kendt for ofte at vise ben i korte minikjoler. Men at se så meget af hendes lår er ikke hverdagskost. Og det bliver omtalt flittigt i de amerikanske medier.

Den vovede kjole fra Valentino ser dog ikke ud til at genere ret mange. En afstemning iværksat af People.com viser, at 79 procent af læserne synes godt om Jennifers slids. Resten mener, at den er en lille smule for høj.

/ritzau/

Efter weekendens Golden Globe-uddelinger bliver især én kjole stadig bliver diskuteret flittigt. Det var Jennifer Aniston, der bar aftenens frækkeste skrud.

Offentliggjort Sidst opdateret