Fransk politi bekræfter overfald på Naomi Campbell
Foto: Jonathan Short/AP
AP/POLFOTO
Politiet i Paris bekræfter i en mail til nyhedsbureauet Reuters, at supermodellen Naomi Campbell 21. november sidste år blev overfaldet i den franske hovedstad.
- Der var et forsøg på tyveri med vold til følge, lyder det i mailen.
Ifølge femalefirst.co.uk ventede 42-årige Naomi Campbell på en taxa, da to personer på motorcykel forsøgte at stjæle hendes håndtaske. Ved episoden fik Naomi Campbell angiveligt et overrevet ledbånd.
Naomi Campbell indgav en officiel erklæring til politiet om hændelsen, men hun undlod at blive behandlet for de skader, hun angiveligt fik.
Ifølge femalefirst.co.uk fik englænderen dog behandling efter at have rejst til Colorado i USA.
Hovedpersonen selv har endnu ikke selv udtalt sig om episoden. Flere medier mener at vide, at Naomi Campbell er ved at komme til hægterne igen i Florida, inden begyndelsen af hendes nye tv-show, The Face, i næste måned.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned