Fredagsrock hylder dansk rap
Den gamle have midt i hovedstaden rocker igen i år. For 17. gang i træk helliger Tivoli fredagene til musik og fest, og her til middag blev årets 24 Fredagsrock-koncerter præsenteret.
Årets program byder blandt andet på et gensyn med de største navne inden for dansk rap. 6. september fejres "25 år med Dansk Rap", hvor artister fra 1980ernes flabede MC Einar til vore dages hårdtslående L.O.C. samles på én og samme scene.
Programmet, som skydes i gang 12. april med Specktors, indeholder også flere interessante dobbeltkoncerter hen over sommeren. 14. juni fyrer Nabiha og Shaka Loveless den af på Plænen, 12. juli er turen kommet til Fallulah og Marie Key, mens The Raveonettes og Sort Sol slår tonerne an 2. august.
Derudover får Sebastian vokalstøtte af Alberte og Lis Sørensen, Søren Huss indgår i en duet med Christian Hjelm, mens Veto og The Floor Is Made Of Lava lukker og slukker sæsonen 20. september.
Rock-året i Tivoli byder også på en nyhed i form af en række mindre scener rundt om i parken, som giver plads og spilletid til mindre kunstnere.
Sidste år besøgte 400.000 gæster Fredagsrock-arrangementerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde