Danmarks førstedame, Sólrun Løkke Rasmussen, fik en uventet gave på sit besøg i det afrikanske land Liberia. Indbyggerne i landsbyen Larpea var nemlig så elskværdige, at forære statsministerfruen en flot hvid hane.
Sólrun havde dog ikke lige medbragt et fuglebur til hjemtransport af det levende fjerkræ, så hun måtte pænt give dyret tilbage - til landsbyboernes store fortrydelse.
Statsministerens kone er i Afrika på vegne af Dansk Flygtningehjælp, der yder støtte i det krigshærgede land. Og besøget bød på nogle barske oplevelser for førstedamen.
- Besøget i slumkvarteret Doe Community i Monrovia var meget overvældende. 45.000 mennesker, der lever fra hånden til munden i en sump af affald uden adgang til toiletter og rent drikkevand, fortæller Sólrun på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.
Liberia har i årtier været hærget af borgerkrig, og det har sat sine spor både på landet, men ikke mindst i befolkningen. Ifølge Dansk Flygtningehjælp har fire ud af fem liberiere set en af deres landsmænd blive dræbt, og langt de fleste må klare sig igennem hverdagen for et dagligt beløb, der svarer til mindre end seks kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned