Der er mange ting, der skal planlægges forud for den store dag, hvor fodboldagenten Allan Nielsen og ridepigen Tina Lund endelig kan sige ja til hinanden. Og indtil videre er der ikke mange ting på plads - for det er svært at bestemme sig.
- Vi har været ude og kigge på en masse forskellige steder, hvor vi overvejer at holde brylluppet, men det er simpelthen så svært at beslutte sig. Senest har vi været ude at kigge på Bernstorff Slot, og der skal da i hvert fald ikke være, siger Tina Lund.
Én ting har hun dog på plads - kjolen skal designes af Lasse Spangenberg, der er Tina Lunds favoritdesigner. De to er sammen allerede ved at finde ud af, hvordan drømmekjolen skal se ud.
- Vi er i gang med at finde ud af, hvordan kjolen skal være, og vi prøver at finde en masse inspiration, siger ridepigen.
Kirken, hvor parret skal give deres ja, er heller ikke på plads endnu, men Tina Lund erkender, at det snart er tid for parret at bestemme sig.
- Der er jo allerede booket flere år ud i fremtiden mange steder, så vi ved, vi snart skal tage en beslutning, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub