Når det er navne, som Jimi Hendrix og Mark Knopfler, man er oppe imod, så kan man nok leve med en 15.-plads.
Det må den fynske guitarist Steffen Schakinger i hvert fald nøjes med på den rangliste, det britiske guitarmagasin Guitar On The Edge har udarbejdet.
Her er danske Steffen blevet kåret til månedens guitarist og er samtidig gledet op på 15.-pladsen på listen over de bedste guitarister gennem historien.
B.T. har talt med Steffen Schakinger, der har fire pladeudgivelser på samvittigheden med Odense-Bandet Merzy.
- Jeg er superglad for anerkendelsen. Det er helt vildt rart, siger Steffen Schakinger til avisen.
Og der er i den grad noget at være stolt af for danske Steffen. Han giver mildest talt baghjul til nogle af historiens største guitarister.
Navne som Slash, Eric Clapton, Frank Zappa og Carlos Santana finder man først langt længere nede på listen, henholdsvis på pladserne 41, 49, 55 og 58.
- Det er jo egentlig noget pjat at rangere musikere på den måde, for i sidste ende drejer det sig alene om, hvad man beds kan lide. Uanset hvor teknisk dygtig en musiker man er, siger Steffen Schakinger til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde