Nu opdaterer sangerinden selv sine fans om den anspændte situation.
- De indonesiske myndigheder beordrer mig til at censurere showet, og religiøse ekstremister truer med vold, skriver Lady Gaga både på Twitter og Facebook.
- Hvis showet virkelig bliver til noget, sådan som det var planlagt, kommer jeg til at optræde alene, fortsætter hun.
Det hele bunder i protester fra islamiske grupper, der tager kraftigt afstand fra hendes "sexede fremtoning og provokerende danserutiner". De mener, at det kan skade landets moral, hvis hun får lov at optræde.
- Vi vil stoppe hende, så hun ikke får sat en fod i vores land. Hun skal ikke komme her og sprede sin tro på satan, sagde bestyrelsesmanden for den islamiske gruppe FPI (Islamic Defenders Front), Salim Atlas, til Female First tidligere på måneden.
- Hendes stil er vulgær, og hendes sexede og upassende tøj vil ødelægge vores børns sans for moral. Hun er meget farlig, fortsatte han.
Turnéen, der hedder The Born This Way Ball, begyndte den 27. april, og i de næste mange måneder rejser sangerinden verden rundt. Den 2. september 2012 lander hun i Parken i København, hvor danske fans endnu engang får muligheden for at opleve Lady Gaga live.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde