Nu er det Lady Gaga, der har millioner af skrigende fans - men sangerinden har også engang selv været en glødende fan.
Det fortalte hun, da hun gæstede det amerikanske talkshow "The View", hvor skuespillerinden Whoopi Goldberg var medvært.
Det var nemlig lige nøjagtig hende, Lady Gaga var fan af - endda så meget, at hun engang forsøgte at stjæle et foto af hende.
Fotoet hang på et hotel i New York, hvor Lady Gaga boede, og hun besluttede sig for, at hun måtte have det med hjem.
- Jeg er kæmpestor fan af Whoopi, og der er et hotel, jeg har boet på, som har billeder af dig i hele lobbyen, fortalte Lady Gaga.
- Jeg havde været ude med nogle venner en aften, og vi havde fået lidt at drikke, og vi så billedet af dig og jeg sagde "Åh, jeg elsker hende så højt, jeg vil have hende med op på mit værelse". Jeg synes, det kunne være sjovt at stjæle fotoet, fortæller Lady Gaga, der dog måtte aflevere det igen ret hurtigt.
- Vi kom ovenpå og vi grinede helt vildt, men fem minutter senere bankede det på døren. Det var hotellets sikkerhedsvagt, og han sagde "Vi vil gerne have det billede tilbage", og jeg sagde bare "jeg ved ikke, hvad du taler om", mens jeg sparkede det til siden, fortalte Lady Gaga.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker