Gamle Venner genforenes i terapi-tv
Foto: DANNY FELD/AP
AP/Polfoto
De er kendt for at være tv-kammerater igennem 10 år i succes-serien Venner, men har ikke optrådt på skærmen sammen siden 2004.
Men nu bliver Matt LeBlanc, også kendt som Joey Tribbiani, genforenet med sin gamle kollega.
LeBlanc vil gæste den amerikanske, satiriske tv-serie Web Therapy, hvor den 49-årige Lisa Kudrow spiller hovedrollen som terapeuten Fiona Wallace.
Det skriver E! News.
I serien skal Matt LeBlanc spille en ludoman, som henvender sig til Fiona for at blive vænnet af med sin spillemani.
- Hun (Lisa Kudrow, red.) hjælper ham med hans afhængighed ved selv at blive ludoman, fortæller Dan Bucatinsky, der står bag tv-serien.
Det er ikke første gang, at kendte ansigter gæster Web Therapy. Både Venner-skuespillerne Courteney Cox og David Schwimmer har tidligere været med i serien.
Men i den kommende sæson vil Hollywood-navne som Meg Ryan og Steve Carell også kunne opleves som gæsteskuespillere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned