Gammel Python: Genforening er deprimerende
Foto: AP/David Azia
AP/David Azia
Mens fans verden over næppe kan få armene ned efter nyheden om den britiske komediegruppe Monty Pythons nye og stærkt begrænsede række live-shows, ser det anderledes ud for mindst ét medlem af den verdensberømte trup.
Amerikanskfødte Terry Gilliam, manden bag Pythons gakkede animationsunivers og instruktør bag to af gruppens film, er langt fra at vælte bagover af begejstring.
Det fortæller han ifølge Rolling Stone i et nyt interview med avisen London Evening Standard.
- Jeg synes, det er deprimerende, at vi er blevet gendannet. Vi arbejdede så hårdt på at få karrierer, der lå ud over det, på at nå hertil, og nu bliver vi trukket tilbage igen, siger han.
- Det er godt at se hinanden igen, men så indser man, at vi ikke er lige så skarpe, fordi vi kan lide hinanden mere. Der er ikke nogle af de spændinger, der var tidligere, som lod til at drive det hele frem. I sidste ende har vi solgt ud, fortsætter Gilliam.
Monty Python lukkede og slukkede i 1980, og siden har særligt 73-årige Terry Gilliam markeret sig som en eventyrlysten og fantasifuld filmskaber. Men med både en opera og en længe ventet film på bedding er en række reunion-shows med de gamle venner alligevel en mundfuld for den sjove mand.
- Det er for voldsomt et arbejdsår. Jeg overlever ikke. Med lidt held bliver Python-showene aflyst, slutter han.
Rækken af planlagte gendannelsesshows begynder i juli under titlen "Monty Python Live (Mostly)", der er en reference til afdøde Graham Chapman.
Newspaq
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker