Gary Barlow knust over dødfødt datter
Foto: Rune Hellestad/© Rune Hellestad/Corbis
Rune Hellestad/Corbis/Polfoto
Den 4. august kom Gary Barlow og hans kone Dawns fjerde barn til verden. Desværre modtog forældreparret den knusende nyhed, at deres datter var død ved fødslen.
- Dawn og jeg er knuste over, at vi har mistet vores barn, siger Gary Barlow i en erklæring i følge den britiske netavis Mail Online.
Parret har været gift i 12 år og afslørede i april, at de ventede endnu en pige til deres børneflok. I den sørgelige erklæring fra parret har de navngivet deres lille pige Poppy.
- Poppy Barlow kom dødfødt til verden den 4. august i London. Vores fokus er nu at give hende en smuk begravelse og elske vores tre børn af hele hjertet, siger ægteparret i erklæringen.
Parret beder om, at deres privatliv respekteres i den svære tid, de går igennem.
Dawn og Gary Barlow er i forvejen forældre til Daniel på 11, Emily på ni og Daisy på tre år.
Ifølge den britiske avis The Sun tilbringer forældrene al deres tid med deres tre børn, mens de forsøger at kapere bortgangen af deres yngste pige i slutningen af Dawn Barlows graviditet.
Det er endnu uvist, om sanger og sangskriver Gary Barlow vil vise sig ved den Olympiske afslutningsceremoni søndag, som det har været planlagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde