Før sin koncert i Vancouver havde sangerinden Britney Spears en "meet n greet" med en fan, der havde brugt ikke mindre end 1000 dollar eller omkring 5237 danske kroner på at møde sit store idol.
Men pengene til trods fik fanen Clay ikke det kram, han havde håbet på.
Til den uofficielle Britney-fanside BreatheHeavy.com siger han:
- Jeg var den første, der kom ind, så jeg fik ikke at vide, at vi ikke havde lov til at spørge. Jeg spurgte hende, og hun stivnede helt, hun så bange ud.
- Hun sagde "øhm... æhm... øhh..." og kiggede så på Larry (Larry Rudolph er Britney Spears' manager, red.). Han rystede på hovedet.
- Men jeg er ligeglad, det var fantastisk alligevel. Jeg sagde til hende, at jeg elsker hende.
Hun svarede: Nååårh, tak. Denne her tourbog er til dig. Nyd showet.
- Det var surrealistisk. Jeg kan stadig ikke tro det. Jeg er i chok, fortæller Clay.
Ifølge BreatheHeavy.com er en del af Britneys fans blevet sure over, at hun ikke ville kramme sin fan.
Andre mener derimod, at det kan betegnes som prostitution, hvis sangerinden havde krammet fanen, der betalte 5237 kroner for at møde hende.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde