Generalprøve afslører kaos og kreativitet ved dansk MGP
Foto: FLINDT MOGENS
Mogens Flindt/Polfoto
Mindre end 24 timer før det går løs i Jyske Bank Boxen lørdag, får de 10 deltagere til dette års danske melodi grand prix prøvet deres optrædener af over for et mindre udsnit af befolkningen i Herning.
Og generalprøven afslører, at selvom der stadig er ting, der ikke er helt styr på - for eksempel i hvilken side deltagerne skal forlade scenen - så har samtlige kunstnere styr på deres optrædener.
Heriblandt den tidligere X Factor-deltager Mohamed Ali, der holder sit løfte om at fyre op for koreografien, når han optræder med nummeret "Unbreakable".
- Nu har jeg danset hele mit liv, så folk kan regne med at få en smag på det. Jeg er jo fuldblodsperformer, så jeg vil bare skabe et show og give den alt, hvad jeg har, sagde den 19-årige sanger på pressemødet i DR Byen den 16. januar.
Og efter generalprøven var det unge talent ganske tilfreds med sin optræden:
- Jeg synes, at det gik godt. Det var meget rart at få publikum på og få en fornemmelse af, hvordan det bliver, siger han til Ritzau.
Bookmakernes favorit til at vinde, Simone Egeriis, viser, hvad hun kan med hofterne i ren Shakira-stil.
Hun var efter generalprøven ved rigtig godt mod.
- Jeg synes, at det gik helt vildt godt, og jeg er fuld af forhåbninger. Jeg tror, at det bliver en fed fest, siger Simone Egeriis.
Danskerne kan også se frem til meget andet end rystende hofter og fed koreografi, når de 10 deltagere dyster om at repræsentere Danmark ved Eurovision i Malmø til maj.
Der er nemlig både kreative indslag med trommer, ild, fyrværkeri og store lagener, der falder ned fra loftet, samt tidligere Eurovision-vindere og én EM-guldvinder i fodbold.
Og traditionen tro kommer børne melodi grand prixet et smut forbi og viser, at de sagtens kan sparke de voksne ud over scenen.
Så der er masser at se frem til, når det hele løber af stablen i Herning lørdag aften.
Og forhåbentlig er de sidste finjusteringer så kommet på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde