Georg Lucas gift med 25 år yngre kæreste
Foto: Richard Shotwell/Richard Shotwell/Invision/AP
AP/Polfoto
Star Wars-skaberen Georg Lucas har nu sagt ja til sin kæreste gennem længere tid Mellody Hobson.
Parret blev gift lørdag aften på Lucas' ranch i Marin County, Californien. Det skriver People Magazine. 69-årige Lucas og 44-årige Hobson har været forlovet siden januar i år.
Den aldrende stjernekriger har dog været lidt langsom med at få lænket sig officielt til den mørke skønhed. De to har været kærester siden 2006.
Lørdagens bryllup var en stjernespækket affære, der talte prominente gæster som Samuel L. Jackson, Ron Howard, Harrison Ford og Calista Flockhart.
Georg Lucas' kollega som stjerneinstruktør Steven Spielberg og det amerikanske tv-ikon Oprah Winfrey var også med til at fejre parret.
Bryllupsfesten skal have været en stor succes for de omkring 200 deltagere.
- Det var sådan et sjovt og festligt bryllup. Alle var i deres bedste humør og havde bare en god fest, siger en kilde fra brylluppet til People.
Gæsterne blev da også forkælet med optræden af både Van Morrison og Janelle Monáe.
Mens Georg Lucas' karriere taler sit tydelige sprog i det offentlige rum, nyder Mellody Hobson en mere privat succes som amerikansk karrierekvinde. Hun er præsident for Ariel Investments og formand i bestyrelsen for Dream Works Animations.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker