Hollywood-stjernen George Clooney er blandt de mange prominente vidner, Silvio Berlusconis forsvarere har indkaldt, når den italienske premierminister skal i retten næste gang.
Berlusconi står i næste måned som anklaget for at have dyrket betalt sex med med en pige, der efter italiensk lov ikke var gammel nok til at dyrke prostitution.
Anklagerne mener, at Berlusconi har haft sex med den marokkanske natklubdanserinde Ruby, da hun var 17 år.
Ifølge anklageskriftet har Silvio Berlusconi haft sex med "et betydeligt antal" prostituerede under parties i sin private villa nær Milano.
Premierministeren anklages også for at have misbrugt sin administration til at få Ruby løsladt efter en anholdelse og sigtelse for tyveri.
Ruby har under afhøringer fortalt politiet, at George Clooney og hans partner, den italienske skuespiller Elisabetta Canalis, var blandt gæsterne ved et af Berlusconis selskaber. Det benægtes af Canalis.
Hun og Clooney er blandt de mange kendte navne på listen over vidner, som blev offentliggjort tirsdag. Listen omfatter italienske tv-værter, skuespillere, journalister og politikere.
Silvio Berlusconi nægter at have betalt nogen for sex nogensinde og siger, at hans parties var normale, "gemytlige" middage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet