Den britiske popstjerne George Michael er endnu engang på fri fod, skriver The Mirror.
Den 47-årige popsanger har afsonet en næsten fire ugers fængselsdom i Highpoint Prison i Suffolk for i dag, mandag, at blive løsladt igen.
George Michael, hvis rigtige navn er Georgios Panayiotou, blev fængslet den 14. september efter at have erklæret sig skyldig i at have kørt bil, mens han var høj på cannabis.
Indrømmelsen kom, efter at den celebre popstjerne kørte ind i en fotoforretning i London med sin Range Rover i juli i år, og der efterfølgende blev fundet to pot-cigaretter på ham.
Den marihuana-glade popsanger er tidligere blevet dømt for samme lovovertrædelse.
George Michael blev i første omgang berømt som en del af popgruppen Wham!, der havde flere hits fra starten til midten af firserne, men optog senere en succesfuld solokarriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned