George Michael: Slut med fremtidsplaner
Foto: © For Picture/Corbis
Corbis/Polfoto
Hvordan fremtiden skal forme sig for sangeren George Michael er uvist. Og én ting er helt sikkert: Han har ikke tænkt sig at lægge specifikke planer for den.
Det er nemlig én af de ting, George Michael har lært, efter at han blev alvorlig syg med lungebetændelse sidste år.
Sangeren var tæt på at dø af sygdommen, og oplevelsen har gjort, at han er blevet meget bedre til at leve i nuet.
- Det, jeg har lært af at være så tæt på døden, er, at det ikke giver mening at prøve at planlægge fremtiden i detaljer. Man ved aldrig, hvad der venter rundt om hjørnet, siger sangeren ifølge femalefirst.co.uk.
- Jeg vil hellere bare se, hvad der sker. Selvfølgelig vil jeg stadig lave musik. Og jeg vil gerne rejse med min partner, Fadi. Så måske tager vi på en lang rejse, siger han.
Først har han dog lige et enkelt projekt, der skal gøres færdigt.
Fans frygtede, at de havde hørt det sidste til George Michael, men sangeren er ved at lægge hånd på et nyt album, der skal udkomme næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned