For godt halvanden måned siden var han indlagt på et hospital for en slem lungebetændelse under sin turné i Østrig. Sygdommen påvirkede den 48-årige sanger så meget, at han selv følte, han var døden nær.
Den oplevelse bruger han nu til at skrive nye sange til glæde for sine fans.
- Lungebetændelse har godt nok været en rigtig skidt ting at skulle igennem, men normalt når jeg lider, så får I jo fordele af det. Er det ikke rigtigt?, skriver George Michael på sin Twitterprofil og henviser til, at fans kan glæde sig til nye numre fra den nu raske sangfugl.
I øjeblikket er han på ferie med sin kæreste Fadi Fawaz på et "ukendt sted på den sydlige halvkugle", og ferien har tydeligvis hjulpet på humøret.
- Jeg har brugt en halv dag på at finde på et ord, der rimer på lungebetændelse, joker han på sin Twitter.
- Sådan er det i GM's (George Michael, red.) verden. Guds lille joke. Må det vare ved længe endnu, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde