Gerard Butler: Surferulykke vakte minder

Foto: Axel Koester/© Axel Koester/Corbis

Da Gerard Butler i december 2011 var ved at drukne under optagelserne til en film, mindede det ham om en episode tilbage i 1997.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren er nemlig en vaskeægte helt, som dengang reddede en dreng fra at drukne i en flod i Skotland.

- Jeg følte mig slet ikke som en helt, siger skuespilleren selv om mindet.

- Jeg blev først grebet af frygt og en følelse af tomhed, fordi jeg troede, at drengen var død, husker han ifølge Femalefirst.co.uk.

Men det forhindrede ikke skuespilleren i at kaste sig i vandet efter den druknende dreng, som han hev op af floden. Men heltefølelsen udeblev.

- Jeg prøvede at bære ham op ad skrænten men mine ben var som gelé af adrenalinen og alle så bare til, mens jeg ikke kunne bære ham op ad bakken, siger Gerard Butler til den amerikanske tv-værtinde Kelly Ripa.

Drengen overlevede dog og Butler fik en tapperhedsmedalje for sin indsats. Men netop mødet med drengen, der var tæt på at drukne, fik Gerard Butler til at tro, at han selv var ved at drukne, da store bølger trak ham under vandet i Californien i december.

Den ukontrollerbare trang til at trække vejret, mindede ham nemlig om de lyde, som drengen i floden gav fra sig, da skuespilleren hev ham op ad vandet.

- Jeg nåede faktisk at tænke "Wow, jeg kommer til at dø, mens jeg laver en film", fortæller skuespilleren, som heldigvis overlevede de kraftige bølger, men dog måtte et smut forbi hospitalet efterfølgende.

Hvis du vil se de vilde bølger, som var tæt på at koste Gerard Butler livet, kan du se klippet fra "Good Morning America" her:

http://www.youtube.com/watch?v=3qebY_apRKU

/ritzau/