Gifteklar kendis har afdød mor med
Når tv-værten Ibi Støving den 6. september gifter sig med den 16 år yngre fodboldspiller Simon Makienok, har hun en særlig hyldest med til sin afdøde mor.
Det fortæller hun på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede af en guldglimmer-babuska, hvori vielsesringene ligger. Ringene er specialdesignet af guldsmeden Rebecca Elbek.
Støving afslører ikke, hvordan moren er med, men blot at hun er der til datterens store dag. Ifølge den kryptiske tekst til Instagram-billedet kunne moren have noget med vielsesringenes design at gøre:
"Inde i denne babushka ligger vores vielsesringe. Så smukke og så unikke - og min mor er også kommet med."
Ibi Støvings mor døde i 2010 efter en lang, opslidende kamp mod kræft.
Og apropos sin afdøde mor så er hun faktisk en af grundene til, at Ibi Støving sagde ja til Makienoks frieri:
- Det føltes så rigtigt at sige ja til Simon. For han kan klare alle de trolde i æsker, jeg har over det hele. Sådan metaforisk står der æsker med trolde over det hele i lejligheden, og når mørket falder på, og revnerne i væggen begynder at udvide sig, kravler der alle mulige ting ud... du ved... som når ens mor død. Jeg lider stadig af mareridt, for hun døde i mine arme. Det skal være ham, jeg gifter mig med, for han kan klare det. Det er bare et plus oveni alt det andet, fortalte tv-værten tidligere i år til Femina.
Støving har sønnen Anakin fra et tidligere forhold, mens hun sammen med Makienok har bloggen crystalkidbabyshark.com.
Se babuskaen, der rummer Ibi Støving og Simon Makienoks vielsesringe: http://instagram.com/p/sM_IyzK9aw/?modal=true
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde