Glæde i Vild med dans: Her er finaleparrene
Skuespilleren Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard samt Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen skal kæmpe i dansefinalen.
Det var en nervepirrende afgørelse fredag aften i Vild med dans, der bød på både glæde og ærgrelse.
Skuespilleren Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard samt skuespilleren Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen havde en hel del at fejre. De kan nemlig kalde sig finaleparrene i dansekonkurrencen efter mange ugers hård og intensiv træning.
Det blev dermed et skuffende farvel til fodboldhelten John "Faxe" Jensen og Karina Frimodt, der måtte se sig hensat til en tredjeplads på trods af, at parret har overlevet intet mindre end fire omdanse. Denne gang gik den ikke længere.
Begge finalepar er strøget lige igennem dansekonkurrencen, da ingen af de to skuespillere har været i omdans.
Sidste fredag blev der uddelt 10-taller på stribe, men denne fredag i semifinalen var dommerne mere tilbageholdne med den høje karakter.
Det blev heller ikke til mere end 34 point i første runde, som John "Faxe" Jensen og Karina Frimodt kunne kalde sig vindere af. Det var dog tæt løb, for både Ena Spottag og Stephania Potalivo fik 33 point for henholdsvis deres rumba og tango.
Da parrene for anden gang gik på gulvet, skulle de samtidig på en rejse tilbage i tiden.
Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen gav den gas i en tempofyldt charleston-dans til rytmer fra 1920'erne, og dommerne roste dem for deres underholdningsgen.
- Hvis man er i stand til at skabe glæde, smil og humor, så er man rig. I er på den måde et meget rigt par, sagde Jens Werner efterfølgende.
Den professionelle danser Karina Frimodt sluttede siddende på gulvet, da hun og John "Faxe" Jensen tog en svingom på dansegulvet i den energifyldte og 1940-inspirerede lindy hop. Dansen fik stor ros af dommerne, og Jens Werner kvitterede med et ti-tal og en kommentar om, at det var parrets bedste dans overhovedet.
Det blev også til et gensyn med de swingende 1960'ere, da Stephania Potalivo og partneren Morten Kjeldgaard strålede af glæde på dansegulvet i en twist, der sikrede dem aftenens højeste karakter endnu en gang.
De to tilbageværende par kæmper om titlen som årets Vild med dans-vinder, når TV2 blænder op for finalen næste fredag. Den bliver sendt live fra Forum Horsens.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker