Her er muligvis et tilbud, du ikke kan afslå.
Den afdøde forfatter Mario Puzos romanklassiker "The Godfather" får en forløber. Ifølge Toronto Sun kommer den i boghandlen i 2012.
Under titlen "The Family Corleone" vil forfatteren Ed Falco basere sin roman på et ikke-produceret filmmanuskript af Mario Puzo.
- "The Family Corleone" er en roman, som bringer Puzos klassiske figurer tilbage i en forløber, der både ærer den oprindelige roman og samtidig er sin egen, siger Jamie Raab fra forlaget Grand Central Publishing.
Handlingen udspiller sig i 1930'erne under depressionen i New York og beskriver, hvordan Vito Corleone stiger i graderne i den kriminelle underverden og bliver den indflydelsesrige Don Corleone.
Ed Falco har fået tilladelse til at skrive romanen af arvingerne efter Mario Puzo, der døde i 1999, 78 år gammel.
Inden da nåede Puzo at modtage to Oscars for sit manuskript til de to første Godfather-film i 1970'erne, der blandt andre havde Marlon Brando og Al Pacino i hovedrollerne.
Puzos søn, Tony, beskriver "The Family Corleone" som en fortælling, der er "tro mod Mario Puzos arv".
Bogen "The Godfather" blev udgivet i 1969 og er solgt i mere end 21 millioner eksemplarer. Senere fulgte Mario Puzo op med to andre bøger i serien, "The Sicilian" i 1984 og "Omerta", der blev udgivet i 2000.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker