Ved BRIT Awards i sidste uge afsluttede Adele en fantastisk og rørende optræden med at bryde ud i tårer.
Mange blandt publikum fulgte trop og hyldede også sangerinden med stående applaus. Oven på prisshowet er hendes musik nu strøget helt til tops i England.
Til BRIT Awards sang Adele nummeret "Someone Like You", og singlen blev i dagene efter revet ned fra hylderne og direkte ind på en førsteplads på den engelske singlehitliste, hvor Adele allerede havde singlen "Rolling in the Deep" liggende på plads nummer fire.
Men her stopper succesen ikke. Adeles seneste album, "21," med blandt andet de to singler indtager for fjerde uge i træk førstepladsen, mens hendes første album, "19", blev "genopdaget" af fans i hele England og røg ind på fjerdepladsen.
Ikke siden Beatles i 1964 er det lykkedes en kunstner at have to singler og to album i top fem på samme tid.
Adele spiller koncert i Danmark torsdag den 24. marts i Vega.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned