Gravid Go'aften-vært drikker ren sukker
Lisbeth Østergaard venter sammen med sin kæreste Ralf Christensen en dreng til marts. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Tv-værten Lisbeth Østergaard, der venter sit første barn fik for nylig et morgenmåltid, der var langt fra hendes smag.
At akut sukkertrang hører med til at være gravid, er almindeligt kendt. For Lisbeth Østergaard, der senest har fungeret som vært på Go'aften Danmark, spiller sukkerarten glukose dog en helt anden og knap så lækker rolle.
Den kendte tv-vært, som venter sit første barn til marts, var nemlig for nylig tvunget til at indtage hele 250 milliliter glukose på én gang. Det fremgår af et billede, som Lisbeth Østergaard selv har uploadet på billeddelingsmediet Instagram.
- Så er der morgenmad, skriver hun til billedet af flasken med den såkaldte glukosebelastning.
Læser man tv-værtens efterfølgende hashtags, er der ingen tvivl om, at sukker-drikken langt fra er Lisbeths Østergaards foretrukne måltid at starte dagen på. "Bvadr", skriver hun efterfulgt af ordene: "Sukkerfri januar min bare røv".
Ifølge Sundhed.dk kan glukosebelastningen, som Lisbeth Østergaard altså har været nødt til at indtage, være et led i at teste, om en gravid kvinde kan have udviklet diabetes, også kaldet sukkersyge, under svangerskabet.
Gestationel diabetes mellitus (GDM), som lidelsen hedder på lægesprog, opstår nemlig under 2-3 % af alle graviditeter og kan blandt andet forårsage en for tidlig fødsel.
Diagnosen stilles på baggrund af en to-timer lang test for glukosetolerance, hvorunder den gravide kvinde skal indtage 75 g - eller 250 milliliter - glukosebelastning.
Se Lisbeths Østergaards billede af sin sukkerholdige morgenmad her: http://instagram.com/p/xlZtd_PZS0/?modal=true
Newspaq
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker