Gravid Sofie Linde: Jeg skal vænne mig til at jeg vokser
Sofie Linde skal snart være mor. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
/ritzau/Flindt Mogens
Sofie Lindes graviditet forløber smertefrit, men den kræver lidt tilvænning.
X Factor-værtinden Sofie Linde venter med kæresten Joakim Ingversen parrets første barn, og graviditeten forløber indtil videre helt uden problemer.
Det fortæller Sofie Linde torsdag aften på den røde løber til årets Zulu Comedy Galla.
- I forhold til kvalme er jeg slet ikke plaget. I virkeligheden skal jeg bare vænne mig til, at jeg bliver federe og federe, og at det egentlig er okay. Det er det eneste, siger Sofie Linde og tilføjer:
- Hver morgen har jeg sådan en: "Hvad sker der her?"-agtig følelse, når jeg ser mig selv i spejlet, men ellers er alt ok, forsikrer X Factor-værtinden.
Det er tredje gang, at Sofie Linde skal styre slagets gang, når "X Factor" i starten af det nye år toner frem på de danske tv-skærme.
Den kommende udgave af det populære DR-underholdningsshow bliver det sidste i rækken, og det kan mærkes, fortæller Sofie Linde.
- Vi er gået i gang, og det er noget lidt særligt, fordi det er sidste sæson, så stemningen er ret intens, og folk er vildt glade, siger tv-værtinden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde