Gravide Maria Lucia knokler på scenen: Selvfølgelig er det hårdt
Skuespiller og sangerinde Maria Lucia Heiberg Rosenberg er gravid med sit første barn. Her er hun fotograferet, da hun i 2015 fik overrakt Teaterpokalen. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Sangerinden og skuespillerinden Maria Lucia spiller en stor musicalrolle samtidig med, at maven vokser.
I midten af januar kunne Maria Lucia afsløre, at hun og kæresten, Albin Freddy, venter deres første barn.
En dejlig og glad nyhed, som dog ramlede sammen med to store teaterproduktioner, som den garvede sangstjerne havde sagt ja til.
I marts og april spiller hun nemlig den vordende brud Astrid i musicalen "Den skaldede frisør", mens hun senere på året skulle have medvirket i "She Loves You", som hun dog har måttet trække sig fra.
Men tjansen som Astrid i "Den skaldede frisør - The musical" har Maria Lucia valgt at gennemføre, og torsdag aften gik hun så på scenen ved musicalens premiere i København.
Selv om hun er rutineret på de skrå brædder, så er det alligevel en anden oplevelse at gøre det som gravid.
- Det er noget helt nyt, det er første gang, jeg prøver det. Så det er en udfordring, men sådan en er jeg ikke kny for at påtage mig, siger Maria Lucia.
Hvornår hun har termin, vil hun ikke afsløre, men hun vil dog sige så meget, at det er et sommerbarn, og sangerinden kan da også godt mærke, at hendes krop ændrer sig.
- Selvfølgelig kan man mærke det. Det gør noget ved fysikken og ved konditionen, og alt udvider sig. Jeg er vant til at bruge min vejrtrækning, og den er anderledes, så alt er bare anderledes, siger hun.
Også mentalt er der sket noget.
- Mit fokus er 110 procent nede i maven, mere end det måske er på alt muligt andet, så det er svært det der med fokusset, men jeg nyder det. Han er jo med, og alt er godt, siger hun.
Sangerinden kan dog godt mærke, at hun har presset sig selv.
- Det der med at behovsudsætte, når man er gravid, er rigtig svært, så det er klart, at man nogle gange går ud over sin egen grænse, sådan er det i denne her branche. Så det er hårdt, siger hun.
Heldigvis er hun omgivet af gode kolleger i musicalen, der også har Niels Olsen, Bodil Jørgensen og Silas Holst på rollelisten.
- Det er verdens bedste kolleger, og alle er så søde og rare og opmærksomme, siger skuespillerinden.
"Den skaldede frisør - The musical" kan ses i København frem til den 17. april og derefter indtil den 17. maj i Aarhus.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie